Den årlige Ø-ferie gik i 2003 til Bornholm. I tidernes morgen lidt hen på formiddagen da Vorherre var igang med at skabe verden, tabte han et par småsten i Østersøen, som sidenhen skulle vise sig at være Bornholm. Der gik ikke længe før nogen valgte at slå sig ned på øen, og de kaldte sig "Bornholmere". Bornholmerne er venlige folk, selvom de lugter lidt af røget fisk. Når man har fået sit visum, er blevet vaccineret, og har fået vekslet sine penge til Krøllebølle-dollar, er man klar til at begive sig ud i det dejlige Bornholmske landskab. Der skal ikke være tvivl om, at der er smukt på klippeøen, og vejret viste sig da også fra sin bedste side mens vi var der. Bornholmerne er driftige folk. Giv en bornholmer en klat ler, og straks tror han, at han er keramiker. Bornholmske keramikere vil være i stand til at fylde samtlige amagerhylder i Danmark mange år frem, med forskelligt krims-krams man egentlig ikke rigtig har brug for. Bornholmerne ryger sild, men der er også enkelte som nøjes med at ryge pibe. Man brygger også en glimrende øl på Bornholm, og man vælger klogeligt at hælde den på flasker af en fornuftig størrelse. Desværre er deres øl dyrt, og det måler sig jo ikke helt med det som brygges her på Fyn. Nedenfor har jeg udvalgt et par billeder fra turen.
God fornøjelse!

Glimrende eksempel på bornholmsk arkitektur. Man gider ligesom bare ikke rigtig lave det færdigt. Et tag ville pynte, men nu har det stået i stampe siden 1400 tallet, så der er ikke meget håb.

Se mit nye spændende "mand på sten" tema, hvor du vil kunne opleve mig på andre interessante sten

Kirkerne på Bornholm er runde. Der en nogen der tror, at de i gammel tid virkede som forsvarsværker, men jeg har fra en fortrolig kilde, at forklaringen på den runde form er den, at man, når man ikke gad se på dem mere, kunne vælte dem om på siden og skubbe dem i havet.

Her besøger vi Christians Ø. På denne Ø har forsvaret nogle gevaldige kanoner af forladertypen som altid er klar, hvis krigen med Svenskerne skulle blusse op igen.