Juleevangeliet

Julen er jo traditionernes tid. Vi har hørt de samme historier igen og igen, og stiller ingen spørgsmål, for ingen skal anfægte vores gode gamle jul. Jeg har nu alligevel undret mig lidt over nogle af de ting vi får fortalt i det vi populært kalder "Juleevangeliet".
 Lad os starte med Maria, eller som hun selv foretrak det "Jomfru Maria". Alt tyder på, at hun har været,… skal vi sige en ”livlig pige”. Ikke ret længe havde hun kommet sammen med Josef på en regelmæssig basis, før hun var,…. lidt uheldig kan man vel sige. I bibelen siger man hun blev frugtsommelig med Helligånden, og med englen Gabriel som mellemmand, det lyder lidt kringlet, men hendes forklaring til Josef har nok lydt noget i den her retning: ”Min egen lille Jossemand, du har nok bemærket, at jeg er blevet lidt småtyk her på det sidste, men det hænger sådan sammen, at englen Gabriel ”viste” sig for mig, og nu skal jeg føde himlens kongesøn, og det er der bare ikke rigtig noget du kan gøre noget ved!" Her vil jeg mene der burde have lydt nogle gevaldige alarmklokker i Josefs hoved, men lad os bare med det samme konstaterer, at han ikke har været tømmerstandens brainthrust, og det har sandsynligvis også været ham, som blev sendt af sted af svendene, når der skulle hentes en vinkelforlænger, et bornholmsk træskomål eller en spand kørnerprikker. Faktisk synes jeg at Martin Brygmand giver den glimrende som Josef i sidste års julekalender på TV2. Han har lige netop det der forundrede udtryk i ansigtet, som Josef også må have haft det meste af tiden.
Nuvel, Josef og Maria drog til Betlehem, fordi Josef skulle tælles i mandtal. Kvinder og børn blev ikke talt, de havde ingen særlig betydning på de tider, derimod var det vigtigt hvor mange mænd der var, og ikke mindst hvor mange geder de havde. Som vi alle ved, var der ikke plads på herberget, så knægten kom til verden i en krybbe blandt får og stude. På en mark i nærheden lå nogle hyrder og snork sov, mens de vågede over en hjort. En hjort!? ville det ikke være mere naturligt, hvis det var nogle får eller geder, men næh nej det skal være en hjort, eller måske var det i virkeligheden et af julemandens rensdyr?, det vides ikke med sikkerhed, og hvor mange hyrder kræves der i grunden for at passe en enkelt hjort? Det var også svært at få ordentlige folk den gang, men beskæftigelsen var relativt høj. Hyrderne så jesusbarnet på kraftig opfordring af en engel, som steg ned til dem på en ret spektakulær måde, hvor efter de gik ud for at fortælle det til alle som gad høre om det. Jeg vil tro hjorten bare stille og roligt er luntet af på dette tidspunkt. Lidt efter dukkede der tre vise mænd op. De havde noget spøjst tøj på, og kaldte sig Kasper, Jesper og Jonathan. De medbragte rige gaver, guld, ragelse og myrraskær. Guldet, det kan jeg godt forstå, det er altid fint nok at have lidt på kistebunden, men hvad  skal han bruge alt det der ragelse til, og hvad er myrraskær? Det ser ud til, at det helt fra starten har været svært at finde på nogle ordentlige julegaver.
Det er evangelisten Lukas som er ansvarlig for den her for tælling, og hvis vi ikke vidste bedre, kunne man godt mistænke ham for at have et pillemisbrug, tunnelsyn eller måske noget med sjove svampe. En ting står fast, juleevangeliet er ikke nogen helt almindelig historie!

Dan Randum Nielsen

Redaktør